Ved verdens ende!

Ushuaia Travel Blog

 › entry 5 of 5 › view all entries
Udsigt fra foerste dags vandring.
Da jeg for fem dage siden blev godt traet af Punta Arenas og traet af mails fra min underlige udlejer, mente jeg at det enseste rigtige at goere var at rejse til verdens ende. Langt vaek fra skoere gamle koner. Busturen tog 12 timer, saa da jeg traadte ud af bussen var jeg godt soevndrukken og ikke helt parat til en fjollet argentiner, som spillede smart med at han havde et hostel. Til sidst fik han mig dog overtalt og jeg blev bragt til ByB Carmen. Det viste sig at vaere et rigtig hyggeligt sted! Den fjollede argentiner viste sig at vaere rigtig flink og sammen med ham og allerede naeste dag slaebte han mig sammen med fem andre rejsende fra hostellet med ud paa en fantastisk vaendre tur. Mine vabler fra Torres del Paine var helet, saa det var dejligt at komme ud paa en ordentlig travetur i den friske bjergluft.
heste graesser vildt i naturreservatet.


Naeste dag tig jeg mig en slapper og opdagede til stor fortrydelse at der var rigtig mange gode toejbutikker i Ushuaia, hvem skulle nu have troet det? Min rygsaek, som jeg ellers har vaeret meget disiplineret med er nu lige ved at revne! SUK. Men der var ikke noget at goere og jeg maa snart kasere noget af mit gamle toej, om det saa bare er et par stroemper jeg koeber.
Ushuaia er den sydligst billingende by i verden, dvs, faktisk ikke, for der ligger en lille landsby kaldet Porta Williams en smule mere syd i Chile, men det snakker vi ikke om, for nu har jeg faaet mit stempel i passet fra verdens sydligst belligende by....!

Uri, en gut fra Israel, som bor paa hostellet fik mig, desvaerre, overtalt til at tage paa en trekking tur med ham i natur parken kun tolv kilometer fra Ushuaia.
Uri med "telt"
Han paastod at han havde et telt, saa vi kunne fint overnatte hvor end vi ville.... Mere herom et par linier senere!
Vi tog bussen til parken, hvor jeg saa opdagede at jeg havde glemt alle mine papirer, pas og penge paa ByB Carmen, GREAT! Saa jeg maatte lige tage turen tilbage og hente det... saadan gaar det, naar man er paranoid og sover med det hele under hovedpuden. Endelig kom vi saa igang med at vandre. Det var en fin tur ved havbredden, hvor vi baade moedte heste, kaniner, raeve og en kaempe spaette med roedt hoved. . Efter fire timers gang fik jeg ham overtalt til at spise en taerte paa campingpladsens cafeteria, men han insisterede paa at lave sin egen kaffe over gassen. Herefter fortsatte vi saa et godt stykke ind i skoven, for at saette hvor teltet skulle staa sin proeve.
Morgenkaffe i silende regn.

Det viste sig saa at hvad han kaldte telt, naermere var en stor gul plastikpose hvor vi masede vores soveposer og os selv ned i. I begyndelsen var det ok, selvom det var umuligt at bevaege sine ben og mine arme var som limet ind til kroppen, mente jeg dog at jeg godt kunne sove saaden. Det viste sig at vaere en fejl, saa midt om natten kroeb jeg med krampe i knaeet ud af "teltet" og kroellede mig selv sammen paa et liggeunderlag ved siden af. Det gik fint en times tid, indtil det begyndte at regne! OEV! naa, at gaa tilbage i teltet var udelukket, men jeg ville ikke have mine sovepose vaad. Saa den pakkede jeg sammen og pakkede derefter mig selv ind i regntoej og forsoegte at sove i det. Det var ret svaert, da jeg blev ved med at vaagne fordi jeg fik koldt vand i hovedet! Saa ved det foerste tegn paa dagslys jagede jeg Uri ud af hans slot og insisterede paa at vi begyndte at vandre! Oejeblikkeligt!

Det oesede stadig ned, og jeg maa indroemme at jeg nok ikke var det mest positive selskab.
Regnbue paa den anden dag af vores vandring.
Efter en time tvang Uri mig til en kaffepause i regnen, hvor han igen kogte kaffe over gassen. Vi var paa kanten til at vende om, men besluttede alligevel at forstaette lidt endnu. Heldigvis, for ikke laenge efter vi var begyndt at gaa kom solen frem og vi saa et utal af regnbuer fra de mange udsigtpunkter paa vejen op. Efter nogle timers pusten og stoennen naaede vi toppen af et bjerg, hvorfra vi kunne se Ushusaia og endeloese bjergraekker. Det var fantastisk smukt, saa jeg glemte helt at vaere muggen og kom helt til at nyde det. Selv Uris pulveraertesuppe var som et festmaaltid.

Om aftenen da vi vendte tilbage til ByB Carmen var vi glade for en roed boef og en god seng.
Idag tog vi en kortere gaatur op til en lille glesjer sammen med to andre israelere som var dukket op. I aften syntes jeg saa at jeg var klar til at vende tilbage til verden og har netop koebt en busbillet til Calefate i Argentina, en tur som tager 18 timer. Godt jeg har en god bog og opladet min mp3 afspiller. Chao!
Join TravBuddy to leave comments, meet new friends and share travel tips!
Udsigt fra foerste dags vandring.
Udsigt fra foerste dags vandring.
heste graesser vildt i naturreserv…
heste graesser vildt i naturreser…
Uri med telt
Uri med "telt"
Morgenkaffe i silende regn.
Morgenkaffe i silende regn.
Regnbue paa den anden dag af vores…
Regnbue paa den anden dag af vore…
Udsigt fra toppen.
Udsigt fra toppen.
Udsigt fra toppen.
Udsigt fra toppen.
Ham der den skoere hostelejer lave…
Ham der den skoere hostelejer lav…
Aertesuppe i lae af klipperne paa …
Aertesuppe i lae af klipperne paa…
Ushuaia
photo by: xander_van_hoof