Nytaar paa stranden....
Pyh, Hvor var det dejligt at komme ned fra Altiplano og gense havet. Sammen med Annelies og en flok Brasilienske tourister tog vi bussen fra saltoerkenen og ned til Iquique. Brasilienerne insisterede paa at loefte vores tasker, lave mad til os og overlade de bedste senge til os, saa det var ren luksus. Vi kastede os i boelgerne og indsnusede havluften. Og saa skal jeg ellers ogsaa love for at vi kunne maerke vi var kommet ud af Bolivia; saederne i bussen kunne laegges ned og var super-bloede, bruseren var varm, folk venlige og aabne (nogen gange lige lovlig venlige, naar man er blond og europaer...), det floed ikke med affald paa gaden og lugtede ikke af muggent vand naar man paserede en bro. Desvaerre betyder alle disse luksus-tilstande ogsaa at priserne er skruet lidt i vejret og vi kan ikke laengere koere i bus for en krone.
Nytaarsaften guffede vi lidt mad i os paa hostellet inden vi toeffede ned til stranden for at se fyrvaerkeriet. Det viste sig dog at den strand vi havde udvalgt var proppet med familier og kort efter tolv var en af de brasilienske fyre saa beruset at vi blev noedt til at slaebe ham tilbage til hostellet hvor alle var saa udmattede oven paa bustur og oerkenvandring at vi faldt omkuld og foerdst vaagnede ved middagstid da maden var klar.
De naeste paar dage gik med das paa stranden og snart vinkede vi farvel til vores brasilienske tjenere som skulle videre nordpaa og vi sydpaa....
