Verdens Farligste vej.... -paa mountainbike.

The Yungas Travel Blog

 › entry 1 of 5 › view all entries
Her begynder cykelturen.

Wow, Jeg maa nok indroemme at jeg havde lidt kriller i maven da jeg vaagnede fredag morgen kl. fem til hurtig morgenmad i koekkenet med Katja og Nicole. Min rygsaek var pakket  til en weekend i junglen og selv var jeg pakket ind i ca fem lag toej. Cykelturen startede nemlig i 4800 m. hoejde og der er temmelig koldt. Jeg slugte en  potion havregroed og saa aftsted i Gravety assisteds bus, som var fyldt med spaendte rejsende. Guiden brugte det meste af turen paa at fortaelle daarlige jokes og det fortsatte han forresten med resten af dagen.

Paa toppen af bjerget fik vi udlevet vores cykler, hjelme, handsker, briller og sikkerhedsveste og vi saa mere og mere smarte ud efterhaanden som vi klaedte os paa. Det var super fedt igen at vaere paa en cykel igen og kom helt til at savne min egen cykel som staar og keder sig i min kaelder i kolde DK.

Katja klaer sig paa til turen.

Herfra gik det nedad i susende fart. Det foerdste stykke vej var heldigvis astfalt, saa der var god tid til at oeve sig i at bremse paa det rigtige tidspunkt saa man undgik at falde ud over kanten. Herfra var udsigtigten fantastisk med snedaekte bjergtoppe og stejle skraaninger. En anden forhindring var at undgaa at ende paa forkoeleren af en af de mange lastbiler som passerede. I starten holdt jeg godt fast i bremsen, men efterhaanden  syntes jeg det var sjovt at se hvor meget fart jeg kunne faa paa i svinget.

Efter den foerste times tid naaede vi til den smalle grusvej der slyngede sig ud og ind langs bjergsiden. Her fik vi lidt snacks imens guiden underholdt os med daarlige jokes i en halv times tid.

Herefter fortsatte vi ind og ud ned af bjerget.

Saa er vi klar.
Jeg maa indroemme at jeg fik lidt sved paa panden over at skulle tage venstre spor, det taettest paa afgrunden. Jeg skaeved ned i ny og nae og vejen var meget stenet, gruset og meget smal. Ret hurtigt begyndte jeg dog at slappe af og fik mere fart paa. Det var fan tastisk at opleve hvordan vegetationen skiftede jo laengere ve kom ned. Der begyndte at vaere palmer, traer, blomster  om sommerfugle overalt og snart maatte vi smide de foerdste lag toej og fik os en sandwich imens vi noed udsigten.

Laengere nede susede vi gennem vandfald og smaa floder der krydsede vejen og i loebet af et par timer kunne vi se Coroico, en lille by paa bjergsiden, som er meget populaer pga. det behagelige varme klima og den vidunderlige udsigt.

Foer vi naede dyrereservatet "Senda Verde" i kun 1100 m. hoejde var jeg ifoert kun shorts, undertroeje, styrthjelm og et kaempa smil. Det var en utrolig cykeltur og mens de andre beklagede sig over oemme haandled efter at have holdt alt for godt fast i bremsen jublede jeg over endelig at kunne indaande store maengder oxygen og aergede mig kun over at cykelturen var ovre. Guiden benyttede en sidste chance for at fyre en raekke daarlige jokes af imens han udleverede vores t-shirts.

Join TravBuddy to leave comments, meet new friends and share travel tips!
Her begynder cykelturen.
Her begynder cykelturen.
Katja klaer sig paa til turen.
Katja klaer sig paa til turen.
Saa er vi klar.
Saa er vi klar.
En velfortjent pause.
En velfortjent pause.
Det bliver groennere paa vejen ned.
Det bliver groennere paa vejen ned.
Udsigt over dalen.
Udsigt over dalen.
fremme ved dyrereservatet.
fremme ved dyrereservatet.
The Yungas
photo by: Marie_Fuglsbjerg