Smuk udsigt og mareridts-vandring!

Andesbjergene Travel Blog

 › entry 3 of 6 › view all entries
Den foerste dag fik vi ved soeen her serveret frokost.
Vi overnattede paa et hostel i Ollantaytambo som er den eneste Inkaby, hvor arkitekturen er bevaret som det var tiltaenkt med smaa kilder langs alle gaderne. Der saa vi et tempel, som aldrig blev faerdigjort idet spanierne angreb og alle maend derfor blev brugt i krigen. Naeste morgen hentede en bus os og vi stoppede ved et marked, hvor vi kunne koebe legetoej til de boern vi ville moede paa the Lares trek. Derefter gik det af en meget lille snoet grusvej op og op og op til 4000 m hoejde, hvorfra vi skulle starte vores vandretur. Der var en ordentlig portion peruvianere (vores portere) med til at baere vores tunge tasker, lave mad til os og saette telte op. Heste havde de med til at laesse paa og saa afsted. Vi hev efter vejret, puste og svedte op af det stejle bjerg, imens de stroeg forbi os.
Laengere nede i dalen blev det frodigere.
Vi blev anbefalet at tygge en masse coca-blade, hvilket jeg gjorde, maaske lidt for mange, for jeg synes godt nok jeg havde det lidt underligt! Men i starten hjalp de virkelig. Man faar masser af energi og kan bedre faa luft. Naer toppen af det foerste bjerg havde porterne stillet et madtelt op og lavet frokost til os. Et toilet telt var der ogsaa (et telt, hvor de har gravet et hul i jorden!). Vi kaempede os det sidste stykke vej op til bjergkarmen af 4400 m. Udsigten var helt fantastisk ud over bjergene og med smaa soer, hytter og lamaer paa graes laengere nede. Vi havde travlt for at naa vores foerste camping i dalen inden det blev moerkt. Jeg var utrolig glad for mine vandrestoevler, for meget af vejen var udenfor en sti og meget stjelt, glat og stenet
Vi moedte en lille dreng paa vejen ned, som desvaerre ikke talte meget spansk, men Quechua, som fik noget af vores legetoej.
Hestene med al vores oppakning, udsigt fra 4400 m. hoejde.
Det virker fuldstaendig absurd at der faktisk bor folk saa oede og hoejt oppe midt i ingenting. Alle de boern jeg moedte deroppe er klaedt i gammelt toej og snottede, ofte bare taer eller sandaler. Saa naar man kommer i sit laekre trekkingudstyr og synes at man fryser lidt, virker det helt vanvittigt.

Porterne havde stillet telte op og lavet mad til os. Lejren laa i 4000 m hoejde, saa da solen forsvandt blev det bidende koldt og vi sad og spiste i madteltet med huer og handsker paa.
Det var en fantastisk smuk nat med en fuld, stor maane og stjerner som vi beundrede inden vi udmattede kroeb ned i vores soveposer.
OG DET VAR SAA HER MARERIDET BEGYNDTE!
Min mave begyndte at sige underlige lyde, det samme gjorde Liz´, som jeg delte telt med. Saa ca en gang i timen maatte vi ud af soveposen og hen til toilet-teltet.
Hvis i nogen sinde har haft diarré saa forestil jer at skulle sidde paa hug med enden bar i -10 grader og se hvordan det svinder i toiletpapiret for hvert besoeg! Det var skraekkeligt! Vi blev bagefter enige om at det nok var den vaerste nat i vores liv. Naeste morgen var jeg ikke just oplagt til at vandre i ni timer isaer fordi alt hvad jeg puttede i munden kom op samme vej! Men vi maatte afsted og efter et stykke tid fik jeg taxi-hesten (ja, saadan en havde vi faktisk!) til at baere min dagsbagage. Senere maatte jeg ogsaa selv tage mig en lille ridetur paa hesten for at foelge med de andre og fordi jeg simpelthen havde det saa ringe af hoejdesygen og dehydrering.
Men, jeg kan ikke naegte at jeg ogsaa noed udstigten som var spektakulaer med gletsjere og gletsjesoer.
Anden dag, paa vej op af bjerget.
Ja jeg haaber jeg kan faa computeren til at laegge mine billder ind, saa i kan se lidt hvordan det var. Toppen af det bjerg vi her besteg var 4800 m hoejt, og for hvert skridt kunne man maerke hvordan det blev svaere at traekke vejret. Vi maatte hele tiden stoppe og puste ud. Det gik utrolig stejlt opad, saa selv den ene af vores guider blev en smule svimmel.
Den sidste del af vandringen gik kun nedad gennem en dal og det blev varmere og varmere ligesom der ogsaa begyndte at vaere traer og graes igen.
Jeg er stolt af at sige at jeg klarede det meste af turen til fods paa trods af hoejde-sygen. Paa vejen ned moedte vi nemlig en gruppe, hvor der var fem, som maatte vende om og en anden gruppe hvor alle var vendt om. Saa det var en sej tur, mest pga. hoejden.
Inden vi naaede toppen var det tid til en kop the og lidt broed.


Langt nede i dalen havde porterne stillet lejren op ved en lille flod og her var langt varmere end paa vores foerste lejr, eller ogsaa var det bare fordi jeg ikke var nodt til at staa op hver time og desuden havde taget alt mit toej paa i soveposen.

Den sidste vandringsdag tog kun fire timer ned gennem dalen, som blev stadig frodigere og groennere. Her moedte vi igen boern som fik legetoej og slik af os. For enden ventede vores bus og vi vinkede farvel til porterne som skulle samme vej tilbage med alle hestene over bjergene.

Overnatning var i Aguas Callientes. Der ventede en laege paa mig paa hotellet, som gav mig en stor dunk med pink vaeske, som jeg skulle drikke for dehydrationen. Det hjalp utrolig godt! hovedpine og svimmelhed forsvandt langsomt imens jeg drak.
Join TravBuddy to leave comments, meet new friends and share travel tips!
Den foerste dag fik vi ved soeen h…
Den foerste dag fik vi ved soeen …
Laengere nede i dalen blev det fro…
Laengere nede i dalen blev det fr…
Hestene med al vores oppakning, ud…
Hestene med al vores oppakning, u…
Anden dag, paa vej op af bjerget.
Anden dag, paa vej op af bjerget.
Inden vi naaede toppen var det tid…
Inden vi naaede toppen var det ti…
Udsigt fra 4800 m over den dal vi …
Udsigt fra 4800 m over den dal vi…
Og den dal vi kom fra.
Og den dal vi kom fra.
Da jeg langt om laenge havde slaeb…
Da jeg langt om laenge havde slae…
Og saadan saa de andre ud. Bemaerk…
Og saadan saa de andre ud. Bemaer…
Peruvianske boern der fik slik og …
Peruvianske boern der fik slik og…
Andesbjergene
photo by: Marie_Fuglsbjerg